Thought Leadership bygger bro mellem marketing og salg

Forholdet mellem marketing og salg er under forandring. Udviklingen drives af ny adfærd og teknologi, som betyder, at kunderne researcher mere på egen hånd. 

Af Søren Grinsted, CEO Public

Hvorfor er Thought Leadership vigtig lige nu?

Kunder træffer langt størstedelen af deres købsbeslutning, før de taler med en sælger. De søger viden, indsigt og perspektiver – ikke reklamer. Samtidig er informationsmængden eksploderet, og opmærksomheden er knap. 

Det betyder, at virksomheder ikke længere kan nøjes med at kommunikere, hvad de sælger. De skal også demonstrere hvordan de forstår deres kunders virkelighed – og vise hvorfor deres perspektiv er værd at lytte til. Thought Leadership handler derfor ikke om synlighed for synlighedens skyld. Det handler om at opbygge troværdighed og relevans gennem klare holdninger, dokumenteret viden og konsekvent formidling.

Opmærksomhed er noget, man gør sig fortjent til

Man kan købe sig til opmærksomhed, men tillid skal man gøre sig fortjent til. Især i en tid, hvor tillid er blevet en knap ressource. I takt med stigende kompleksitet, længere beslutningsprocesser og en voksende skepsis over for traditionel markedsføring, står virksomheder over for en ny virkelighed: Relationer og troværdighed er afgørende for at skabe efterspørgsel og drive salg. Det er netop her, Thought Leadership kommunikation bliver et strategisk værktøj – fordi den bygger bro mellem marketing og salg.

Differentiering er blevet sværere

Vi har mange dygtige og innovative virksomheder, som er kendte for det, de producerer. Men mange B2B‑produkter og services ligner hinanden: Teknologi er let at kopiere, prisforskelle udlignes hurtigt - og features bliver standardiserede. Thought Leadership kommunikation er en måde at differentiere sig på via indsigt, perspektiv og holdning. 

Kunderejsen starter før udbuddet

Den offentlige kunderejse starter som regel med et problem – ikke med en løsning. En kommune, region eller styrelse oplever et pres: økonomi, arbejdskraft, kvalitet eller dokumentation. Før der tales om udbud, søger man viden, inspiration og eksempler.Det er her, virksomheder har mulighed for at blive relevante. Ikke ved at sælge, men ved at dele indsigt. Ved at forklare problemstillinger, muligheder og konsekvenser – også uden at tale om eget produkt. Faktisk virker det ofte bedre, hvis man helt lader være.

Brand med mening

Hos Public arbejder vi med at flytte virksomheder fra at være dygtige aktører i deres branche til at blive toneangivende stemmer, der sætter en dagsorden og bliver dem, man lytter til. Det handler ikke om at være perfekte – det handler om at være tydelige, troværdige og villige til at tage del i de svære samtaler. 

Vi hjælper virksomheder og organisationer med at definere en klar position i samtalen om fremtiden – hvad er virksomhedens rolle, hvilke dilemmaer kan virksomheden adressere, og hvilke løsninger kan den stå på mål for? I praksis hjælper vi med at omsætte det til synlighed: Stærke lederprofiler, skarpe debatindlæg, strategisk pressearbejde - kort sagt, en fortælling, der går på tværs af virksomhedens kanaler. Jeg elsker mit arbejde, fordi vores kunder er så innovative og leverer løsninger, som ofte er nye, effektive og bæredygtige måder at løse velkendte og voksende problemer på. De har ofte en forretning, som fortjener en plads i offentligheden. Den er derfor en stor glæde at være med til at give sådanne virksomheder den toneangivende stemme, som de fortjener.

Vil du vide mere?

Ring til Søren på 4015 7232 og få en snak om Thought Leadership i praksis, og hvad vi kan gøre for jer.